Patient information vedrørende kosmetisk behandling med Botulinum Type A Toxin,

Clinique Camille.
Ovennævnte klinik er et registreret behandlingssted hos Sundhedsstyrelsen. Klinikkens
sygeplejerske, Elise Kristine Olsson, er ligeledes registreret hos Styrelsen for
Patientsikkerhed som medhjælp for kosmetisk behandling med Botulinum Toxin.
Udarbejdet af:
Behandlingsansvarlig speciallæge, Gazelle Doroudian
Dato for seneste ajourføring (Version):Juli 2026
Dato for næste ajourføring (Version): Juli 2028
Hvad er Botulinum Toxin:
Botulinum toxin/BOTOX er et renset proteinmolekyle udvundet af en jordbakterie.
Botox hæmmer de nerveimpulser der får muskler til at trække sig sammen. Botulinum toxin/
BOTOX er et registreret lægemiddel som i mange år har været brugt i den lægelige verden til
behandling af spastiske muskler.
Botulinum toxin/BOTOX bruges i kosmetisk øjemed til behandling af dynamiske rynker, som
kommer til syne ved grimasseren, og i mindre omfang de statiske rynker, som er forankrede i
huden. Behandlingen forebygger også dannelsen af yderligere rynker. BOTOX virker ved at
afslappe udvalgte ansigtsmuskler således, at huden over musklen udglattes og rynkerne
mindskes.
Varighed af behandlingseffekt:
Behandlingsresultater ses i løbet af 2-3 dage. Maximal behandlingseffekt opnås efter 1-2 uger.
Holdbarheden af en behandling er mellem 3-4 måneder.
Bivirkninger/risici:
Botulinum toxin/BOTOX injektioner er generelt en sikker og effektiv behandlingsmetode. Der
kan forekomme bivirkninger, og disse optræder oftest inden for få dage efter injektion og varer
sjældent mere end et par uger. Bivirkninger er dosisafhængige og varierer med de områder som
behandles. Der er ikke umiddelbart nogen mulighed for at behandle de nævnte bivirkninger.
Almindelige bivirkninger omfatter hævelse eller blåt mærke på indstiksstedet, kvalme og/eller
midlertidig sænkning af øjenbryn eller øjenlåg
Ikke almindelige bivirkninger omfatter kløe, hududslæt eller allergisk reaktion, mundtørhed,
formindskelse af musklens størrelse, forbigående synsforstyrrelser eller øjentørhed og/eller
forbigående hovedpine og risiko for infektion omkring indstiksstedet.
Behandling med Botulinum toxin/BOTOX ikke forbundet med senfølger eller
langtidskomplikationer.
Som noget helt særligt ved behandling af tyggemuskulaturen, opleves ofte et par dages
træthed/svækkelse af tyggemuskulaturen i takt med at behandlingseffekten indtræder. Den
kosmetisk effekt på den nedre del af ansigtet ses typisk efter 6-8 uger og er maksimal efter ca. 4
måneder.
Kontraindikationer/forsigtighedsregler:
Hvis du har betændelse i det område der ønskes behandlet.
Hvis du er overfølsom over for Botulinum Toxin A.
Forestående eller netop overstået operation i ansigt.
Eventuelle kroniske sygdomme herunder arvelige sygdomme (Myastenia gravis,Lambert Eaton
syndrom) som påvirker muskulaturen.
Hvis du bruger blodfortyndende medicin.
Behandling udføres ikke på personer under 18 år, gravide eller ammende.
Botulinum Toxin A anbefales ligeledes ikke sammen med visse antibiotika.
Øvrige oplysninger:
Patientinformation kan downloades på hjemmesiden, https://cliniquecamille.dk/
Kontaktoplysninger i tilfælde af akut behov til sygeplejerske, Elise Kristine Olsson
tlf. +45 42 42 60 67
Om denne Information og samtykkeerklæring:
Du skal modtage skriftlig information om behandlingen og efterfølgende mundtlig information. Du
har ret til en bisidder ved modtagelsen af den mundtlige information. Denne Information er
udarbejdet for at opfylde Sundhedsstyrelsens krav om patientinformation og informeret samtykke i
forbindelse med kosmetisk behandling.
Samtykke til behandling:
Der er et lovkrav om 48 timers betænkningstid efter modtagelse af patientinformation, før du tidligst
kan give dit samtykke